24. maj 2013

Lyset for enden af tunnelen.

Jeg tager mit headset i ørene, sætter sangen på - mine tanker flyver rundt i hovedet på mig, jeg fælder en tårer, jeg fælder endnu en. Jeg går i min egen verden. Er ligeglad med hvad folk omkring mig synes - de kigger måske underligt, fordi jeg græder. Men hey, det er den eneste måde jeg kan komme ud med mine følelser - ud med min vrede. 

Det sidste stykke tid, er der sket så meget, som virkelig har vendt op og ned på mit liv - min hverdag. Jeg havde aldrig nogensinde troet at jeg skulle stå her, aldrig. 

Du valgte mig selv fra - jeg accepterede det, for i virkeligheden ville jeg aldrig kunne se dig i øjnene igen. Men at du fortæller folk omkring dig og mine brødre, ting om mig, som ikke passer, bliver jeg sur. Har allermest lyst til at råbe dig i hovedet. Men du er ikke det værd - du har ingen værdi længere. Man kan ikke lyve for en løgner.

Ja, de sidste par måneder har været lort - har været helt nede, hvor man ikke kunne bunde længere. Men nu kan jeg se lyset for enden af tunnelen. Jeg har truffet nogle dumme valg - men også gode valg. Er sikker på at jeg er på rette vej nu. Det er begyndt at gå bedre nu.
- Og det kan jeg takke mine dejlige venner, veninder, far, brødre, farmor og min søde kæreste for. 

Lad det blive ved med at gå den rette vej - så når jeg til tops en dag, jeg kæmper!

http://www.youtube.com/watch?v=pgEFfZOV9GQ