I miss you.

Tænder et lys for dig hvert år, jeg savner dig mere end nogensinde. Og, når jeg vågner, vil jeg gå op og besøge dig. 

- Det er stadig ikke gået op for mig, at du pludselig er væk.

Det gik så stærkt, du blev smidt frem og tilbage - hospitalet og hjem, hospitalet og hjem. De kunne ikke beholde dig, de mente du godt kunne klare dig. Du fik fjernet din ene lunge. 

Jeg husker de fleste ting, vi har lavet sammen. Jeg kan huske, at vi altid sad i stolen og hyggede os, vi så Tom og Jerry. Andre gange sad vi og spillede 7 - kabale eller edderkop, og spillede om hvem der var bedst. Eller, den gang hvor farmor lavede risengrød, og vi sad og slog skeen i bordet og råbte: "MAD NU, MAD NU!" .. 

Du var så fantastisk en mand, den bedste mand nogensinde, den bedste farfar, man overhovedet kunne ønske sig. Den måde du altid spredte glæde i familien, den måde du elskede min farmor på. Jeg har aldrig set så lykkeligt et par, som I to var. I forstod virkelig hvad kærlighed var, og det gav I videre til os andre. 

Jeg kan huske, at jeg skulle med farmor, Lis, Lars og Laura op og besøge dig på hospitalet, det var den 16 December. Du så så syg ud, jeg turde først ikke gå hen til dig. Du var helt bleg, du lå bare der og kunne dårligt spise eller drikke selv. Det skar i mit hjerte. Til sidst satte jeg mig i sengen, ved dig. Jeg krammede dig og kunne tydeligt mærke tårerne presse på. Det sidste du sagde til mig var: "Jeg elsker dig. Lov mig du passer godt på dine brødre og farmor. Vi ses." Jeg ville ikke sige farvel, for jeg var så overbevist om, at du nok skulle klare det, blive rask og komme hjem, så du kunne holde jul med os. 

Du fik ikke lov til at komme hjem og holde jul med os, farmor tog op til dig og holdte jul med dig. Min første jul uden farmor og farfar, var godt nok mærkelig. 

Den 29 December, fik jeg det pludselig dårligt og begynde bare at bryde sammen - helt uden grund. Jeg lagde mig op på værelset og efter kort tid, fald jeg i søvn. Pludselig vågnede jeg, jeg havde haft mit livs værste madriet. Jeg gik ned til mor i køkkenet, og hun så ikke ud som hun plejer. Hun sagde hun ville snakke med mig og Phillip, vi satte os ind i stuen, hun kiggede mærkeligt, og jeg vidste noget var galt. Hun sagde: "Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men far har skrevet imorges, at farfar er død." Jeg brød fuldstændig sammen, jeg var tom for ord, det måtte bare ikke ske, du var jo så stærk! Du var hele familiens glæde spreder - og, pludselig var du bare væk. Den 30 December 2007, var den dag du forlod os, og endnu en stjerne blev sat på himlen, endnu en engel blev sendt til Gud, og selvom jeg helst så du blev her hos os, så ved jeg at du er et meget bedre sted nu. 

Søndag d. 7 Januar 2008.
- Den smukkeste begravelse, den hvide kiste med alle blomsterne.
Vi kom ind i kirken, og da præsten begyndte at snakke, og fortalte hvor fantastisk en mand du var, løb tårerne ned af mine kinder. Jeg kiggede hen på farmor, og kunne slet ikke stoppe med at græde. Tror aldrig at jeg har grædt så meget i mit liv, som jeg gjorde den dag. Martin sang "Always on my mind" af Elvis. Det var så smukt, ikke ét øje var tørt. Og, farmor havde sagt at når du skulle begraves, ville du have de sokker på, du fik af mig, hvor der stod "Verdens bedste farfar." Og, det fik du. Det betyder så meget, at du tog det med dig.



I dag er der gået 4 år, fjerde jul uden dig. 
Farfar, jeg glemmer dig aldrig, jeg savner dig mere end nogensinde, jeg kan ikke beskrive med ord, hvor meget jeg savner dig. Men, jeg ved at vi ses på den anden side en dag. Jeg elsker dig overalt på jorden, af hele mit hjerte, du var, er og forbliver verdens bedste farfar og mand, uanset hvor du er. 

                            Mit yndlings billede af dig og Phillip. Giver mig virkelig et
                            smil på læberne når jeg ser det. Den glade mand, du altid
                            var. Vi savner dig alle sammen. Kys til dig, min engel. ♥♥

Broken heart.

Pinligt, jeg fandt det her, som jeg har skrevet for 4 år siden, eller sådan noget. Og, ville for sjovt lige dele det med jer søde bloggere. :-)

FUCK DIG. DET ER SÅ SLUT!

Tja, tænk at du kunne være sådan en lort.
Jeg er ligeglad nu. Mit hjerte er helt sort.

Org man, løgner! Jeg er virkelig så skuffet.
Tænk hvis det var dig som blev skubbet og puffet.

Du er ude af mit liv fra nu og her.
Jeg gider bare ikke dit shit mer'.

Du løj over for mig, dit fucking svin!
Virkelig, det eneste jeg kan sige om dig,
er at du er mere end tilgrin!

Jeg fatter ikke at jeg lader dig sårer mig gang på gang.
Da jeg læste det, virkelig. Mit hjerte er en pumpe, men
mit hjerte sagde bang.

Det var nok! Du har overskredet min grænse!
Og daf af man, du skal ikke tigge om en chance til.

Hør her, det er slut, det er forbi.
Jeg starter fandeme snart en krig!

Iiih, jeg har ikke tænkt mig at skære mig med kniv.
For jeg indser først nu, at det er dig som mangler liv!

Du har skåret i mit hjerte, alt for dybt.
Det er jo alt for sygt.

Jeg gider ikke bruge min tid på dig mere.
Det er forbi, pas på. Du mister bare flere og flere.

Skrevet fra hjertet.- 29 Oktober 2008.

Trust.

Hvem kan man i virkeligheden stole på?
 
- Jeg har før i tiden troet at man kunne stole på alle sine venner, men nej. Jeg har ikke længere tal på hvor mange gange jeg er blevet stukket i ryggen, selv af dem jeg aldrig troede kunne finde på at gøre det. Det gør ondt. Og man står bare som et stort spørgsmålstegn, og ved ikke hvad man skal gøre. 

Jeg havde en gang en ven, som jeg følte mig rigtig tryg ved, fordi han altid beskyttede mig og var der for mig - jeg fortalte ham mine største hemmeligheder, jeg stolte på ham og troede ikke noget dårligt om ham. Vi blev uvenner, og han fortalte mine hemmeligheder videre. Jeg blev så ked af det, det gjorde ondt, jeg blev stukket i ryggen, af en af dem der betyder allermest for mig. 

Har du nogensinde haft en ven:inde, som du bare klikket super godt med fra den første dag, og I var nærmest afhængige af hinanden, og intet skulle komme mellem jer? Selvom folk advarer dig imod, at hun/han er et dårligt menneske, men at du stadig er godtroende og giver personen en chance, som du senere fortryder? Ja, det har jeg. Jeg fik det af vide den første dag, men alligevel gav jeg hende en chance, og vi blev gode veninder - faktisk så gode veninder, at vi kaldte os bedste veninder, men det holdte kun en måned, wtf?! Endnu en grund til at jeg ikke gider det der bedste fis, for det holder ikke én meter. Når, men jeg fortalte hende så meget, ikke at hun har sagt det videre, men at hun gik og svinede folk til overfor mig, og bagefter gik hen til personen, som om de var bedste venner, for mig er man virkelig falsk og dobbeltmoralsk, hvis man gør sådan der! Altså, hvordan kan man gøre det imod nogen? Selvom jeg var bedste veninder med hende, blev jeg nødt til at sige til min gode ven, alt det hun havde sagt om ham, for han er virkelig en af de bedste drenge i mit liv. Hun har ødelagt han tillid på så mange måder. Måske var jeg en dårlig veninde overfor hende, men jeg kan ikke holde noget hemmeligt for min "bedste" ven.

I virkeligheden tror jeg ikke at man kan stole på nogen som helst! Ikke engang sine forældre, sig selv eller sin bedste ven:inde. For, på et eller andet tidspunkt, svigter de dig og stikker dig i ryggen.
- F.eks:
1. Dine forældre er skilt, din far får en ny kæreste, som styre hans liv. Han har ikke tid til dig, og I kan aldrig være sammen eller hygge jer, fordi hun altid skal være der. Hvis han endelig kommer og besøger dig, så er han pisse fuld, drikker eller skændes med din mor. Han skrider, fordi hans nye kærester er meget vigtigere end dig og dine søskende. Vil du ikke føle dig svigtet? Han lover dig, at I skal hygge, ud og spise, i biffen og alt hvad du vil. Du dukker op det aftalte sted, men han kommer aldrig, du ringer til ham, han tager ikke telefonen, du går hjem også ringer han først dagen efter, fordi han var taget på druk. Ville du ikke stole på ham, næste gang han lovede dig noget? Nej vel .. 
2. Det der med bedste venner og veninder, er jo lidt som et mobil abonnement. Du betaler en pris hver måned, og hvis du ikke betaler, får du en chance, hvis du igen ikke betaler, så bliver abonnementet lukket. Bedste venner giver hinanden kærlighed og støtte, hvis man svigter én gang, får du måske én chance, hvis du svigter igen, stopper venskabet. 
3. Du kan ikke stole på nogen, før du stoler på dig selv. Men, kan man nogensinde stole 100% på sig selv? Det kan være den mindste ting. F.eks. er der nogen der lover sig selv, at de skal stoppe med at ryge, men de gør det ikke. Andre har det hårdt, og skære i sig selv, for at få smerten væk, lover sig selv at stoppe, fordi det går bedre - men, vanen har overtaget din krop, du kan ikke stoppe - du svigter dig selv, og vil ikke have hjælp. 

Pas på med hvem du stoler på, for den du stoler på, stoler også på en anden ...

About me.

Hej søde drenge og piger. :-)
- I dag vil jeg skrive lidt om mig selv.


Mit fulde navn er Aimée Elisabeth Bloustrød. Navnet Elisabeth har jeg været så heldig at få fra min søde farmor Bodil Elisabeth Hill Iversen. Jeg er 17 år gammel, og er født 17 Februar 1995 på Hørsholms Hospital. 

Jeg er født og opvokset i Helsingør, men har boet på Fyn i ca 1½ år sammen med min mor. Men, vi flyttede tilbage til Helsingør April 2010. Det var hårdt for mig at flytte fra Fyn, for de mennesker jeg havde mødt der, havde fået stor betydning for mig, og savner alle og enhver!

Gennem årene har jeg været en hel del igennem, som folk har spurgt meget ind til om jeg ikke ville skrive om i min blog, men jeg synes mange af tingene er private og personlige, så har ikke lyst til at dele mit livs historie med hele verden, hvert fald ikke nu, måske når jeg bliver ældre. 

Jeg går i skole, på Rønnebær Allé i 9. klasse. Og jeg har de sødeste klassekammerater! :-) Efter 9. klasse vil jeg gerne på 10 - klasse skolen, og derefter på HF. Min drøm er at kunne hjælpe andre mennesker, der har brug for hjælp. Når jeg ikke er i skole, bruger jeg tid på at være sammen med mine venner, veninder og min familie. Jeg arbejder i noget der hedder MpH Café. Og, jeg har de sødeste kollegaer. Er rigtig glad for mit arbejde, og har været ansat i ca 5 måneder.

Jeg elsker at hører musik og har skrevet mine egne tekster. Jeg elsker at synge, for på den måde kan jeg komme ud med følelser. Musik betyder en stor del for mig i min hverdag og mit liv, for uanset hvilket humør jeg er i, er der altid en sang der passer til. 


Mange spørg hvem min bedsteven:inde er. Men ærligt, jeg gider ikke det der, som jeg også har skrevet i min tidligere blog. Jeg har nogle få personer, som jeg står rigtig tæt, som så er mine bedste venner og veninder. Jeg gider ikke det der med at lave en "aftale" med at være bedste, for det holder aldrig mere end nogle måneder. Det fuckt up. Undskyld jeg siger det, men det er bare min mening. :-)

Skriv endelig hvis I har nogle forslag til hvad I vil læse om.
Love and hugs til jer søde mennesker, der har læst denne blog. ♥