Trust.

Hvem kan man i virkeligheden stole på?
 
- Jeg har før i tiden troet at man kunne stole på alle sine venner, men nej. Jeg har ikke længere tal på hvor mange gange jeg er blevet stukket i ryggen, selv af dem jeg aldrig troede kunne finde på at gøre det. Det gør ondt. Og man står bare som et stort spørgsmålstegn, og ved ikke hvad man skal gøre. 

Jeg havde en gang en ven, som jeg følte mig rigtig tryg ved, fordi han altid beskyttede mig og var der for mig - jeg fortalte ham mine største hemmeligheder, jeg stolte på ham og troede ikke noget dårligt om ham. Vi blev uvenner, og han fortalte mine hemmeligheder videre. Jeg blev så ked af det, det gjorde ondt, jeg blev stukket i ryggen, af en af dem der betyder allermest for mig. 

Har du nogensinde haft en ven:inde, som du bare klikket super godt med fra den første dag, og I var nærmest afhængige af hinanden, og intet skulle komme mellem jer? Selvom folk advarer dig imod, at hun/han er et dårligt menneske, men at du stadig er godtroende og giver personen en chance, som du senere fortryder? Ja, det har jeg. Jeg fik det af vide den første dag, men alligevel gav jeg hende en chance, og vi blev gode veninder - faktisk så gode veninder, at vi kaldte os bedste veninder, men det holdte kun en måned, wtf?! Endnu en grund til at jeg ikke gider det der bedste fis, for det holder ikke én meter. Når, men jeg fortalte hende så meget, ikke at hun har sagt det videre, men at hun gik og svinede folk til overfor mig, og bagefter gik hen til personen, som om de var bedste venner, for mig er man virkelig falsk og dobbeltmoralsk, hvis man gør sådan der! Altså, hvordan kan man gøre det imod nogen? Selvom jeg var bedste veninder med hende, blev jeg nødt til at sige til min gode ven, alt det hun havde sagt om ham, for han er virkelig en af de bedste drenge i mit liv. Hun har ødelagt han tillid på så mange måder. Måske var jeg en dårlig veninde overfor hende, men jeg kan ikke holde noget hemmeligt for min "bedste" ven.

I virkeligheden tror jeg ikke at man kan stole på nogen som helst! Ikke engang sine forældre, sig selv eller sin bedste ven:inde. For, på et eller andet tidspunkt, svigter de dig og stikker dig i ryggen.
- F.eks:
1. Dine forældre er skilt, din far får en ny kæreste, som styre hans liv. Han har ikke tid til dig, og I kan aldrig være sammen eller hygge jer, fordi hun altid skal være der. Hvis han endelig kommer og besøger dig, så er han pisse fuld, drikker eller skændes med din mor. Han skrider, fordi hans nye kærester er meget vigtigere end dig og dine søskende. Vil du ikke føle dig svigtet? Han lover dig, at I skal hygge, ud og spise, i biffen og alt hvad du vil. Du dukker op det aftalte sted, men han kommer aldrig, du ringer til ham, han tager ikke telefonen, du går hjem også ringer han først dagen efter, fordi han var taget på druk. Ville du ikke stole på ham, næste gang han lovede dig noget? Nej vel .. 
2. Det der med bedste venner og veninder, er jo lidt som et mobil abonnement. Du betaler en pris hver måned, og hvis du ikke betaler, får du en chance, hvis du igen ikke betaler, så bliver abonnementet lukket. Bedste venner giver hinanden kærlighed og støtte, hvis man svigter én gang, får du måske én chance, hvis du svigter igen, stopper venskabet. 
3. Du kan ikke stole på nogen, før du stoler på dig selv. Men, kan man nogensinde stole 100% på sig selv? Det kan være den mindste ting. F.eks. er der nogen der lover sig selv, at de skal stoppe med at ryge, men de gør det ikke. Andre har det hårdt, og skære i sig selv, for at få smerten væk, lover sig selv at stoppe, fordi det går bedre - men, vanen har overtaget din krop, du kan ikke stoppe - du svigter dig selv, og vil ikke have hjælp. 

Pas på med hvem du stoler på, for den du stoler på, stoler også på en anden ...