29. dec. 2011

I miss you.

Tænder et lys for dig hvert år, jeg savner dig mere end nogensinde. Og, når jeg vågner, vil jeg gå op og besøge dig. 

- Det er stadig ikke gået op for mig, at du pludselig er væk.
Det gik så stærkt, du blev smidt frem og tilbage - hospitalet og hjem, hospitalet og hjem. De kunne ikke beholde dig, de mente du godt kunne klare dig. Du fik fjernet din ene lunge. 

Jeg husker de fleste ting, vi har lavet sammen. Jeg kan huske, at vi altid sad i stolen og hyggede os, vi så Tom og Jerry. Andre gange sad vi og spillede 7 - kabale eller edderkop, og spillede om hvem der var bedst. Eller, den gang hvor farmor lavede risengrød, og vi sad og slog skeen i bordet og råbte: "MAD NU, MAD NU!" .. 

Du var så fantastisk en mand, den bedste mand nogensinde, den bedste farfar, man overhovedet kunne ønske sig. Den måde du altid spredte glæde i familien, den måde du elskede min farmor på. Jeg har aldrig set så lykkeligt et par, som I to var. I forstod virkelig hvad kærlighed var, og det gav I videre til os andre. 

Jeg kan huske, at jeg skulle med farmor, Lis, Lars og Laura op og besøge dig på hospitalet, det var den 16 December. Du så så syg ud, jeg turde først ikke gå hen til dig. Du var helt bleg, du lå bare der og kunne dårligt spise eller drikke selv. Det skar i mit hjerte. Til sidst satte jeg mig i sengen, ved dig. Jeg krammede dig og kunne tydeligt mærke tårerne presse på. Det sidste du sagde til mig var: "Jeg elsker dig. Lov mig du passer godt på dine brødre og farmor. Vi ses." Jeg ville ikke sige farvel, for jeg var så overbevist om, at du nok skulle klare det, blive rask og komme hjem, så du kunne holde jul med os. 

Du fik ikke lov til at komme hjem og holde jul med os, farmor tog op til dig og holdte jul med dig. Min første jul uden farmor og farfar, var godt nok mærkelig. 

Den 29 December, fik jeg det pludselig dårligt og begynde bare at bryde sammen - helt uden grund. Jeg lagde mig op på værelset og efter kort tid, fald jeg i søvn. Pludselig vågnede jeg, jeg havde haft mit livs værste madriet. Jeg gik ned til mor i køkkenet, og hun så ikke ud som hun plejer. Hun sagde hun ville snakke med mig og Phillip, vi satte os ind i stuen, hun kiggede mærkeligt, og jeg vidste noget var galt. Hun sagde: "Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men far har skrevet imorges, at farfar er død." Jeg brød fuldstændig sammen, jeg var tom for ord, det måtte bare ikke ske, du var jo så stærk! Du var hele familiens glæde spreder - og, pludselig var du bare væk. Den 30 December 2007, var den dag du forlod os, og endnu en stjerne blev sat på himlen, endnu en engel blev sendt til Gud, og selvom jeg helst så du blev her hos os, så ved jeg at du er et meget bedre sted nu. 

Søndag d. 7 Januar 2008.
- Den smukkeste begravelse, den hvide kiste med alle blomsterne.
Vi kom ind i kirken, og da præsten begyndte at snakke, og fortalte hvor fantastisk en mand du var, løb tårerne ned af mine kinder. Jeg kiggede hen på farmor, og kunne slet ikke stoppe med at græde. Tror aldrig at jeg har grædt så meget i mit liv, som jeg gjorde den dag. Martin sang "Always on my mind" af Elvis. Det var så smukt, ikke ét øje var tørt. Og, farmor havde sagt at når du skulle begraves, ville du have de sokker på, du fik af mig, hvor der stod "Verdens bedste farfar." Og, det fik du. Det betyder så meget, at du tog det med dig.



I dag er der gået 4 år, fjerde jul uden dig. 
Farfar, jeg glemmer dig aldrig, jeg savner dig mere end nogensinde, jeg kan ikke beskrive med ord, hvor meget jeg savner dig. Men, jeg ved at vi ses på den anden side en dag. Jeg elsker dig overalt på jorden, af hele mit hjerte, du var, er og forbliver verdens bedste farfar og mand, uanset hvor du er. 




                            Mit yndlings billede af dig og Phillip. Giver mig virkelig et
                            smil på læberne når jeg ser det. Den glade mand, du altid
                            var. Vi savner dig alle sammen. Kys til dig, min engel.