Tanken om at jeg ikke ved hvordan du har det. Hvordan du trives. Om du glad eller om du er ked af det. At jeg ikke kan være hos dig hele tiden. At jeg ikke længere kan se dig vokse op. At jeg ikke længere kan putte med dig. At du ikke kan komme ind til mig om natten, fordi du ikke vil sove alene. De mange aftener, hvor du nød at være længe oppe og lavede pandekager. Jeg savner dig, min lille skat. Og selvom der går flere uger imellem vi ser hinanden nu, så føles det som en evighed for mig. At jeg bliver forbudt at se dig, gør mig sur. Men uanset hvad, ved du hvor du har mig. Jeg er lige her. Og jeg håber kun det allerbedste for dig. Min elskede lillebror. <3 <3
