http://www.youtube.com/watch?v=_cHf2pfj67o
Føler mig rastløs. Sur. Skuffet. Irriteret.
Jeg fatter ikke dette sker for mig. Jeg troede på det bedste. Jeg troede du endelig havde ændret dig. At du endelig kunne se bort fra din fortid og blive en ny person. En person, som ikke længere havde behov for at lyve, for blot at få det godt med dig selv. Jeg har altid troet at du var tro overfor mig, jeg havde så meget tillid til dig. Selvom andre voksne mennesker, prøvede at få mig til at åbne øjnene overfor sandheden. Jeg ville ikke tro på dem. Fordi du skulle være mit forbillede, du skulle være den person jeg skulle leve op til. Men jeg tog fejl. Fejl af dig. Jeg skulle have lyttet til de andre, fra starten af. Så var jeg nok ikke endt her. I denne latterlige smerte. Ikke kun overfor mig, men også min bror. Hvordan kunne du gøre det? Hvordan kan du få dig selv til at skrive, at du er skuffet? Hvis der nogen her der bør være skuffet, er det da i allerhøjeste grad min bror og jeg - IKKE dig! Du har svigtet os gang på gang. Måske såre det dig, at jeg skriver det her. Hvis du overhovedet har nogle følelser. Du er så arrogant. Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg har det indeni. Og den eneste måde jeg kan komme af med det på, er at skrive her. Jeg har mistet alt respekt for dig. Hvordan kan du gøre det imod os? Hvordan kan du gøre det imod dig selv?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar