13. feb. 2012

12 Februar 2012.

Jeg har været så heldig at få denne billet i tidlig fødselsdagsgave af min søde mor, og det helt klart den bedste gave og fedeste oplevelse - nogensinde! Billetter til Rasmus Seebach koncert, i Falkoner salen. Række 4, plads 17. Også sammen med min mor. Mor - datter aften, skønt? Det må man sige seriøst ja til.


Jeg startede søndagen ved at vågne op sammen med min bedste veninde, vi var pænt flade. Hun skulle med toget 12:45 til Nyborg. :-( Det var svært at sige farvel. Kender I det, at når man endelig er sammen, vil man ønske tiden bare gik i stå, så man ikke skulle skilles fra hinanden igen? Sådan har jeg det hver gang jeg er sammen med Frida! Men jeg glæder mig til næste gang vi skal være sammen. 


Da lillebror og jeg havde fulgt Frida til toget tog vi hjem, jeg sov lidt også gjorde jeg mig klar, varmede op med Rasmus Seebach på fuld skrue på anlægget, en filur drink og hygge med mor. Vi tog hjemme fra ved 17:30 tiden. Og tog bussen til stationen, vi sad helt spændte hele vejen til Frederiksberg, Ralle's by. Vi satte os op på vores pladser, og sad bare og ventede en time, også kom Ankerstjerne på scenen, til opvarmning. Jeg må ærligt indrømme, at jeg blev lidt skuffet. Han er ikke så god live, som når man hører hans musik på Youtube, CD, osv. Man kunne ikke rigtig fange det han sagde, men han reddede den da Xander kom for at synge "Den første nat" :-) Alligevel fed oplevelse, fordi det var første gang jeg så Ankerstjerne og Xander. 


Da klokken var ca 20:50 startede det bedste! Rasmus Seebach trådte på scenen, og startede hele showet. Super fed start og han kørte bare på i hele to timer, uden pause! Det var en fantastisk oplevelse, tror aldrig jeg har smilet så meget, som jeg gjorde der. At tage mor i hånden, når sangen "I mine øjne" bliver sunget og få tårer i øjnene. Alle sangende ramte mig, og mindede mig et eller andet i mit liv. Rasmus Seebach laver de bedste kærligheds sange, og hver en sang rammer mig. Jeg håber på at se ham igen - snart! Og glæder mig som en sindsyg til Langelandsfestivalen, hvor jeg igen skal opleve ham! Det bliver konge. At synge med på hver eneste sang, og bare få en dejlig følelse indeni. 


Og kæmpe stor respekt til Rasmus Seebach, der hele 3 gange stoppede hele koncerten, fordi en i publikumet besvimede, han stoppede alt og gik ned for at tage imod dem, og spurgte om de var okay! Det fandme sjældent man ser det! Rasmus Seebach er virkelig en mand, med et kæmpe stort hjerte! Al kærlighed til ham. 


KYSMØS.
- Aimée Elisabeth.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar