Som I ved, er Philip og jeg ikke længere kærester, og mange spørg hvorfor? Fordi, vi havde været så længe - næsten 9 måneder. Men forstår I? Jeg kunne bare ikke mere. Hvor mange har lyst til at være sammen med en man ikke længere ved hvor man har ham? Selvføligelig, jeg elskede ham rigtig højt. Men der var nogle ting, som gjorde jeg ikke kunne længere. Jeg har ikke lyst til at dele det med alle, da det på den måde også ville kunne ramme Philip personligt, og det har jeg ikke lyst til at gøre. For, jeg vil ikke nogen noget ondt. Men vi fortsatte som venner, og en dag skal det nok blive godt igen. Bare ikke nu. Tilliden skal først komme tilbage, og det håber jeg lidt den gør. Ellers kan man jo ikke være venner? Kan man? Det tror jeg ikke. Men tiden må vise sig, ingen ved noget før det sket.
"Nu hvor du ikke er kærester med Philip mere, vil jeg gerne
holde dig i hånden når du sover, storesøster." ♥♥
- Kender I det? Det med at man har så mange ting der kører rundt i ens hoved og der sker så meget, på én gang? Sådan har jeg det i hvert fald her for tiden. Her for nogle måneder siden, valgte jeg at pakke mine ting og tage hjem til min mor, fordi der var for mange problemer med mig og min lillebror. Og jeg har været hos min mor lige siden. Den 22 November 2011, ringer min mor til mig og siger jeg skal komme hjem. Da jeg kommer ind af døren, står der nogle tasker på gangen, og en højgravid hippie sidder i køkkenet sammen med min mor. Min mor var græd færdig, og jeg vidste ikke hvad der skete. Damen sagde: "Hej, mit navn er Pia Skou. Jeg er familierådgiver." Jeg vidste ikke hvad der foregik, men der var sket det, at min mors "veninde" som havde været en del hos os, havde nøgler til alt, havde taget os godt og grundigt i røven. Hun "hjalp" med huslejen i September og November, sagde hun. Men det fandt vi så ud af, ikke var rigtigt. Hun havde fjernet rykkerne fra postkassen. Så vi vidste intet. Vi stod og havde kun én halv time til at pakke de mest nødvendige ting, så smed mit tøj i to tasker også var vi ude af døren, op på kommunen for at finde ud af hvad vi skulle. Da var klokken omkring 13:30. Vi fik af vide, at vi havde til klokken 15:00, til at finde papirene på at regningerne var betalt i September og November måned, det fik vi, men begge regninger var først betalt den 17 November, 5 dage før vi blev smidt ud. Men pga der havde været advokat, familierådgiver og låsesmed, skulle vi lige finde 9500kr. Som SKULLE ligge på bordet klokken 15:00. Men, hvor fanden finder man lige 9500kr. sidst på måneden? Ja, det problem havde vi. Mor har ikke rigtig noget familie. Og er lige flyttet til Helsingør for små to år siden. Så hvor skulle man gå hen? Mors chef ringede ca 14:50 og sagde han havde pengene, men problemet var, at han bor i Ishøj, og hvordan kommer man fra Ishøj til Helsingør på 10 minutter? Vi blev smidt ud. Vi havde ikke længere nogen lejlighed. Vores dag var fuldstændig ødelagt. Har aldrig set min mor græde SÅ meget, ved I hvor ondt det gør at se sin mor græde? Det har jeg da godt nok oplevet den dag! Kommunen betalte så for et hotel ophold på Sleep2Night. Virkelig virkelig fedt hotel, altså SPA bad og det hele. Lidt ligesom at være på ferie. Vi fik af vide vi kunne få en akut lejlighed i Ålsgaard dagen efter, men vi blev henvist til Fiolgade 17A. På et lille bitte værelse, på kun 10-12 m2. Jeg kan love jer for, det er røv nedern at bo på sådan et lille værelse, 3 mennesker! Og det var med fælles toilet, bad og køkken med de andre værelser der var. Pænt klamt at bade med skimmelsvamp, ikås? Jo. Men vi holdte sammen, vi overlevede. Efterfølgende fandt vi ud af meget mere om hende "veninde", hvem hun har taget i røven, osv. Men, det skal vi ikke komme så meget ind på, for hun kan kraftedme sejle sin egen sø. Der har vi virkelig lært, at man ikke kan stole på nogen. Når, men vi er så flyttet ind hos min mors gode ven, som bor i hus, vi bor i kælderen, for samme husleje som vi gjorde på det lille værelse, 4000kr. mdr. Der har vi heldigvis eget bad, toilet og køkken! Og meget mere plads. Vi flyttede i Onsdags, og er kommet rigtig godt på plads. Nu er det bare med at se fremad. Disse ting, er der kun få personer der ved, fordi jeg har haft det så dårligt med at skulle fortælle det. For hvad vil folk ikke tro om min mor? Hvad vil folk ikke sige, når jeg kommer på gaden? Jeg har prøvet og holde hovedet højt og det vil jeg blive ved med. For der intet der skal slå mig ud eller ned. Jeg er ret så ligeglad med folks meninger. Nu ved I det. Og det var godt at komme ud med det.
Mange øjne må græde - bare ikke min mors.
På Fredag kommer min dejlige bedste veninde fra Fyn og besøger mig i weekenden, og jeg glæder mig utrolig meget! Lørdag skal vi holde familie fødselsdag for mig, altid dejligt at få familien samlet. Også min tidlige fødselsdagsgave fra mor, ja! Jeg skal ind og se SKØNNE Rasmus Seebach på Søndag! Kunne det blive bedre? Dejligt start på ferien, jo. Næste Fredag d. 17, har jeg fødselsdag, jeg bliver 17 - rimelig gammel. Det skal selvfølgelig fejres med min søde fætter, nogle venner og veninder, hvor vi starter hjemme hos mig, hvor vi skal spise og drikke, også senere tager vi på Retro. Hvad skal I lave i jeres ferie? Det bliver dejligt at kunne sove længe, også holde en pause fra skolen, har jeg ret?
----------☆----------
- Har i også set alle de der latterlige "snakker" sider? Jeg synes virkelig det gået over grænsen. Det hele startede med "Helsingør snakker" så blev der pludselig 50 andre. "Skolen ved Rønnebær allé snakker", "Danmark snakker", "Nogle snakker", "Borupgaardskolen snakker", "Gurrevej skolen snakker", osv .. Det fint nok, at I more jer med det, det med at ødelægge noget for andre. Men synes det langt ude, at I starter rygter, der overhovedet ikke passer. Og synes ærligt også det synd for dem, hvor det der står er sandt, men forhelvede, hvorfor skal hele familien Facebook vide det?! Jeg er kun "venner" med dem, for at se om de skriver noget om mig. Det er på en eller anden måde krænkelse af andres privat liv og det er mobning. Forhelvede, få jer dog et liv i stedet for at ødelægge andres.
Fjolser starter ryger - idioter tror på dem.
Har I noget I godt kunne tænke jer, at jeg skrev om? Noget I gerne vil hører mere om? Så er I meget velkommende til at smide en besked i indbakken eller smide en kommentar. Ha' det dejligt.
Kysmøs.
- Aimée Elisabeth.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar